miércoles, 19 de octubre de 2011

Tyrefægtning – kultur eller dyrplageri?


Jeg gjorde det – tog ind og så tyrefægtning. Jeg har været lidt i dilemma om hvorvidt jeg skulle gøre det men tænkte at når jeg nu var i tvivl om hvilken holdning jeg skulle have til det ville det være en god måde at finde ud af det på. Grunden til min tvivl er nok på grund af mine frustrationer over den måde, ikke alene indflydelse fra, men også lovgivning fra de rigere vestlige lande gang på gang sætter dagsordenen for de mindre velhavende og indflydelsesrige lande. Her tænker jeg også på at EU i 2009 vedtog forbuddet mod markedsføring og import til EU, i transit gennem og eksport fra EU af sælprodukter. Forbuddet har godt nok en inuitundtagelsen, men symbolværdien er stadigvæk enorm stærk. Fra mit synspunkt bunder forbuddet i kulturelle forskelle, at lovgiverne kommer fra en verden hvor kødet fås fra fryseboksen, og hvor kæledyr har menneskelige egenskaber og går med vinterfrakker. Altså langt fra et fangersamfund...



Nok om det, det jeg blot ville pointere var at jeg på baggrund af denne holdning havde svært ved at underlægge mig ideen om tyrefægtning er forkert, uden at have et bedre kendskab til det. Jeg tog derind spændt og nervøs. Vi kom lidt for sent ind så i og med showet var startet var det første mine øjne mødte en blødende tyr. Jeg har ikke svært ved blødende dyr per se, men det her var anderledes. Tyren løb lettere svækket rundt provokeret af den flotte tyrefægter i en farverig og flot dragt. Hver gang tyrefægteren havde formået at provokere tyren til at komme helt tæt på ham og undgået dens horn klappede folk og et band spillede en kort salut. Hvis man skal sammenligne det med fangst i Grønland var det vigtigste for fangsten helt fraværende for mig ved tyrefægtningen; nemlig formålet. Tyrefægtning er et traditionelt offerritual som før i tiden kostede mange menneskeliv og sås som en manddomsprøve. I dag har tyren ikke en chance og er normalt stærkt svækket når den endelig dør. Efter vi havde set 2, ud af 6, tyre blive dræbt gik vi. Oplevelsen var ikke særligt behagelig men hjalp mig dog til at tage stilling; jeg er stærk tilhænger af at bevare et lands kultur, men jeg er ikke tilhænger af tyrefægtning...

I Catalonien har man fra i år forbudt tyrefægtning ved afstemning i parlamentet, og jeg tror, at det med tiden bliver bredt til hele Spanien, så de er også heldigvis selv klar over problematikken. Jeg har læst at man også har tyrefægtning i Portugal og Frankrig, men hvor man ikke dræber tyren – håber at man også her overvejer den løsning, så man bibeholder traditionen, men lader tyrene være.. eller i det mindste bare dræber dem hurtigt når de endelig skal dø J

No hay comentarios:

Publicar un comentario en la entrada