Madrileña

Mine første par dage i Madrid var lidt hektiske, jeg kunne først overtage mit værelse på tredje dagen så jeg boede på et hostel i starten. Hostlet lå mit i turistmekka, hvilket i sig selv egentlig er meget godt, men som betød at forvirrede lille mig de første par dage rendte rundt i gader fyldt med turister J Derudover var jeg selv lidt rundt på gulvet. Hver gang jeg rejser tænker jeg i starten: ”Hvad er det jeg laver?!” har efterhånden fundet ud af at det nok er fordi jeg er så privilegeret at jeg er altid er glad for det jeg rejser væk fra og derfor får den følelse J Men anyways; den følelse, varmen og de mange turister gjorde de første dage lidt hektiske....

Da jeg flyttede ind i værelset faldt jeg lidt til ro. Jeg lejer et værelse i en lejlighed hvor der også bor en tysk og en engelsk pige og det ligger heeelt perfekt. Tæt på butikker, cafeer og barer men stadigvæk forholdsvis roligt – for det er aldrig helt roligt i Madrid. Jeg har en lille terrasse ud til en travl vej. Elsker at åbne døren til terrassen og bare høre livet derude, for hvis der er én ting der er i Madrid er det liv. Lige meget hvilken dag på ugen og hvilket tidspunkt på dagen det er er folk ude på gaden og nyder livet; går i butikker, møder mennesker, snakker på gadehjørnet, spiser lidt her, spiser lidt der, et glas vin der, en kop kaffe her – tror virkeligt ikke der er nogen by i verden hvor folk går lige så meget ud som her! Nuan J

Så er det man skulle tro at det gør byen usikker – men nærmest tværtimod. Altså selvfølgelig skal man ikke være blåøjet og have pungen i baglommen osv. Men folk er simpelthen så søde så man hele tiden føler sig tryg. Forleden dag hørte jeg en dreng græde længere nede af gaden,  ti sekunder efter var der 10 mennesker omkring ham der trøstede, gav ham lommetørklæder, slikkepind og prøvede at få fat i de forældre han åbenbart ikke kunne finde. Det er den samme omsorg man oplever når man går ind i en tilfældig kaffebar og baristaen kalder dig cariño (kan direkte oversættes til søde/kære) og rengøringsdamen på arbejdet giver dig et kærligt klap på kinden når du siger Godmorgen. Så så længe man selv er åben og positiv tror jeg det er svært ikke at føle sig velkommen i Madrid hos los Madrileños... J